Ankestyrelsen giver Morsø Kommune ret i de fleste sager

To gange om året fremsender Ankestyrelsen en statistik over antal ankesager på Social- og Beskæftigelsesområdet til alle landets kommuner.  I statistikken er anført hvor mange sager under de respektive lovområder, som er stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist.

Social- og Beskæftigelsesområdet i Morsø Kommune har i følge statistikken fået behandlet 27 sager i Ankestyrelsen i løbet af årets første 6 måneder.  Heraf er 23 sager blevet stadfæstet, 2 er blevet ændret eller ophævet, 1 er blevet hjemvist mens 2 sager er blevet afvist.

– Det vidner om meget dygtige medarbejdere i Morsø kommune, lyder det fra Socialudvalgsformand Henning Sørensen (V), der samtidig understreger vigtigheden af borgernes mulighed for at anke en afgørelse, som man ikke er tilfreds med.

Du kan læse hele Ankestyrelsens rapport for Morsø Kommune HER.

Ankestyrelsens afgørelser opdeles i 4 kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, stadfæstelse og ændring/ophævelse.

Afvisning/bortfald:
Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen.

Hjemvisning:
Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til

Stadfæstelse:
Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse

Ændring/ophævelse:
Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse

Forfatter

Related posts

Top