Den 40-årige mand fra Thisted, som tilbage til den 8. september blev varetægtsfængslet efter at have startet en brand i et kælderrum i en beboelsesejendom på Rosenkrantzgade i Thisted, er nu blevet sigtet for forsøg på manddrab.
Det oplyser lokalpolitiet i Thisted tirsdag morgen.
Branden, som altså startede i kælderen ved 5.30-tiden om morgenen mandag den 7. september, spredte sig til stueetagen. I ejendommen, som tæller flere udlejningslejligheder, lå beboerne og sov da branden brød ud – heldigivis kom alle ud i sikkerhed uden at komme til skade.
Den 40-årige blev anholdt en lille halv times tid senere, og har siddet varetægtsfængslet siden.
Foto: Rigspolitiet