Thybo kåret som Årets Unge Landmand

I halvandet årti har den 35-årige thybo Andreas Østergaard kæmpet for at blive selvstændig landmand. Sidste år realiserede drømmen. Idag ejer og driver han et svinebrug på Tinggaard ved Bedsted med en årlig produktion af omkring 23.000 svin.

Efter en indstilling fra LandboThy er han netop blevet kåret som Årets Unge Landmand. Det skriver Landbrugsavisen, som sammen med Landbrug & Fødevarer og Gjensidige uddeler prisen.

Formålet med prisen er at sætte fokus på lyspunkter i form af konkrete beretninger om unge landmænd, der med kreativitet, flid og rettidig omhu bryder mønstret og etablerer sig med en bedrift, der peger fremad.

Ud over svinebedriften ejer Andreas Østergaard et biogasanlæg og to vindmøller, som producerer nok strøm til eget forbrug. Resten sælger Andreas Østergaard videre.

Med prisen følger en studierejse til en værdi af 30.000 kroner.

 

Forfatter

Related posts

Top