Overhaling endte galt: Ung morsingbo fløjet på hospitalet

Beredskabet sendte både en ambulance, en lægebil og en lægehelikopter afsted da der onsdag eftermiddag skete et trafikuheld syd for Vilsund.

Her mistede føreren af en bil herredømmet over køretøjet under en overhaling og kørte i den forbindelse ind i et træ. En 23-årig mand fra Nykøbing måtte efterfølgende skæres ud af den forulykkede bil. Han blev fløjet til Aalborg Universitetshospital med alvorlige skader.

Ulykken skete kort efter kl. 16 i krydset Skyumvej-Meldbjergvej.

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter

Related posts

Top