Smitten stiger igen i Nordvestjylland

De nordvestjyske kommuner er rykket et skridt højere op på sundhedsmyndighedernes bekymringsliste i forhold til antal smittetilfælde med coronavirus.

Med 10 nye bekræftede smittetilfælde de seneste syv dage har Morsø Kommune nu godt 49 smittede personer pr. 100.000 indbyggere. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut, som i skrivende stund senest er opdateret onsdag den 4. november 2020.

I Thy ligger incidenstallet på 110,7 som en konskekvens af de 48 smittetilfælde, der er blevet bekræftet i de foregående syv dage.

I Lemvig begynder incidenstallet så småt at stikke af. I følge de seneste tal fra Statens Serum Institut er der de seneste dage registreret 264 smittede pr. 100.000 indbyggere, svarende til 52 nye tilfælde.

I Struer er antallet af nye smittetilfælde dog gået en smule ned i forhold til gårsdagens tal.

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top