Regeringen mangler lovgivning til at slå alle mink ned

I sidste uge meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud, at alle Danmarks minkbesætninger skal aflives efter fund af en særlig virusmutation.

Men ifølge Berlingske har regeringen på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i lovgivningen til at aflive alle mink.

Som loven er i dag, skal der enten være konstateret sygdom blandt dyr hos landbruget, eller landbruget skal ligge i et område med sygdomsudbrud, før myndighederne kan kræve adgang for at aflive dyr.

Men det skaber problemer i forhold til at gennemføre regeringens plan om at aflive alle landets 15 millioner mink, da de konstaterede mutationer blandt mink alene er fundet i Nordjylland.

Miljø- og Fødevareministeriet siger, at der er udformet et udkast til et lovforslag, der skal fremsættes tirsdag. Regeringen ønsker, at det skal hastebehandles.

Ifølge avisen har fødevareminister Mogens Jensen (S) rakt ud til Folketingets fødevareordførere. De mødes idag for at drøfte forslaget.

/ritzau/

LÆS OGSÅ:

Erhvervsminister: Minkavlere skal nok få god kompensation

Foto: Anders Hviid

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top