Testpersonale sendes ekstraordinært til Mors efter fejl

Normalt er det kun muligt at blive testet for coronavirus i Frøslev på Mors på fredage i ulige uger.

Men på grund af en fejl i systemerne har hundredevis af borgere alligevel booket sig ind til en tid idag, selvom der altså er tale om en lige uge.

– Desværre har regionen ikke været opmærksom på dette, og de samler nu testpersonale sammen og kører til Mors – for at imødekomme de knap 400 borgere som har bestilt tid, skriver Morsø Kommune på Facebook.

Testpersonalet ventes at være fremme ved 13-tiden.

– De vil tage imod alle dem, som har bestilt tid (også dem som tidligere i dag er gået forgæves). De beklager meget ulejligheden, skriver kommunen.

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter

Related posts

Top