Selvom en række skærpede restriktioner fra i dag bliver lempet i syv nordjyske kommuner, som i efterhånden nogen tid har været underlagt særlige restriktioner, så håber Thisted Kommunes borgmester Ulla Vestergaard (S), at der kommer yderligere lempelser i løbet ugen.
Fra i dag er der slået ring om de 7 berørte nordjyske kommuner, og regeringen opfordrer på det kraftigste til, at de 280.000 borgere i kommunerne holder sig inden for denne usynlige ring – ligesom udefrakommende ligeledes opfordres til at holde sig væk – med mindre man for eksempel varetager en kritisk funktion i samfundet.
Ulla Vestergaard havde håbet, at der ville blive lempet mere på restriktionerne, og sender i den forbindelse lange blikke mod nabokommunen Morsø:
– Der er rigtig mange mennesker, der pendler mellem Thy og Mors, så det ville jeg rigtig gerne have haft med. Vi trænger til at komme tilbage til normalen. Vi håber, der snart kan lempes yderligere, siger Ulla Vestergaard til TV Midtvest.
De syv nordjyske kommune, som er underlagt skærpede restriktioner er Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Læsø, Thisted, Vesthimmerland og Jammerbugt Kommune.
LÆS OGSÅ:
Foto: Thisted Kommune