Viceborgmester skærper retorikken: -Åbn Nordjylland nu!

I tirsdags sendte en enig kommunalbestyrelse i Thy et brev til statsminister Mette Frederiksen (S).

I brevet argumenterede de lokale folkevalgte for hvorfor regeringen efter deres mening snarest burde løsne grebet om syv nordjyske kommuner, herunder Thisted Kommune, som siden den 5. november har været omfattet af skærpede regionale restriktioner.

Indtil videre har brevet ikke haft nogen synlig effekt, og det får viceborgmester Niels Jørgen Pedersen (V) til at skærpe retorikken.

– Vi kan ikke holde til nedlukningen længere, og fortsætter den, bliver det for alvor dyrt, siger han til Thisted Dagblad og henviser til et stigende antal ledige i kommunen – ikke kun i turist- og restaurationsbranchen og i følgeerhverv til minkbranchen, men også i andre dele af kommunens erhvervsliv.

– Der er behov for en genåbning nu, siger han.

Foto: Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top