Mors bliver mørkere og mørkere på coronakortet

Den advarende farve på det danske coronakort, bliver mørkere og mørkere for Morsø Kommunes vedkommende.

Således viser de seneste tal fra Statens Serum Institut, som i skrivende stund senest er opdateret torsdag den 19. november, at der lige nu er 138,5 smittede pr. 100.000 indbyggere. Det er det højeste smittetryk i Region Nordjylland lige nu, og samtidig en stigning fra 118,3 sammenlignet med forrige måling.

I alt er 28 morsingboer blevet testet positive for Covid-19 de seneste syv dage.

Sådan så Danmarks-kortet ud den 28. oktober 2020. Bemærk, at Morsø Kommune lyser op som en hvid plet på et ellers mørkt kort.

Også i Struer Kommune tager smitten til. Lige nu er der 233,4 smittede pr. 100. indbyggere – en stigning fra 190,6 fra i forhold til dagen før. 49 borgere er testet positiv inden for den seneste uge.

I Thisted Kommune er incidenstallet faldet 131,4 til 117,6 – 51 thyboer er blevet testet positive i løbet af den seneste uge. Også i Lemvig Kommune falder smittetrykket med et incidenstal der er på et døgn er gået fra 233,5 til 223,4. 44 borgere fra Lemvig er blevet testet positiv inden for de sidste syv dage.

LÆS OGSÅ:

Bekymret Mors-borgmester: Coronaen viser sit grimme ansigt

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter

Related posts

Top