Traktorer fra Mors deltager i demonstration i Aarhus

Når der imorgen demonstreres imod magtmisbrug, manglende respekt for grundloven, demokratisk underskud – og for folkestyret i både Aarhus og København, bliver det med deltagelse af mindst fire traktorer fra Mors.

– Vi er på nuværende tidspunkt 4 landmænd fra Mors, som tager en traktortur til Århus i morgen, fortæller Jens Iversen, som er én de fire han nævner.

Baggrunden for demonstrationerne er, at Corona-epidemien i begyndelse krævede hurtige beslutninger i en grad, der ikke hidtil er set. Bag initiativet er en gruppe af meget forskellige folk, både fra folkelige bevægelser, mange forskellige erhverv og folk, der ifølge eget udsagn “bare” hylder folkestyret.

– Vi lærte ord som forsigtighedsprincip og forsamlingsforbud – og det samfund, som vi kender og har opbygget sammen, blev politisk lukket ned. En særlov blev vedtaget af et enigt folketing, der gav ultimativ magt til regeringen – og samtidig satte demokratiet og folkestyret på midlertidig pause, skriver folkelighed.dk om demonstrationen.

Kort sagt er der tale om en folkelig markering af grundlovens betydning for demokrati, skriver folkene bag demonstrationer, som ikke har en organisation i ryggen:

– Vi er ikke en mink-demo, ikke en traktor-demo, ikke en mundbinds-demo, ikke en fisker-demo – vi er det hele på samme tid: En folkelig hyldest til grundlovens betydning.

Du kan læse mere om demonstrationen HER.

Forfatter

Related posts

Top