Plejecenter Rolstruplund i Nykøbing er blevet lukket ned, fordi en beboer i weekenden er blevet testet postitiv for coronavirus.
Det bekræfter direktør for social, sundhed og beskæftigelse i Morsø Kommune Henrik René Christensen, over for Thisted Dagblad.
Morsø Kommune har derfor i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed igangsat en række tiltag. Bl.a. er den pågældende beboer blevet isoleret. Derudover er 11 af de andre beboere blevet testet ligesom også 21 medarbejdere skal testes.
På grund af et stigende smittetryk, er der lige nu indført besøgsforbud på alle øens plejecentre, og i fredags opfordrede borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) i en videotale på facebook, morsingboerne til at stramme op i forhold til at holde afstand, spritte af og holde god en god hoste-/nyseetikette.
LÆS OGSÅ:
Borgmester i videotale til morsingboerne: – Vi skal alle tage ansvar