Siden lørdag den 7. november er godt 33.000 af alle thyboer over to år blevet testet for coronavirus, som en del af den massetestning af borgere over to år, som blev sat i gang i syv nordjyske kommuner på grund af smitte med cluster 5 – en mutation som stammer fra mink.
Det svarer til, at 78% af de godt 42.550 indbyggere i Thy er blevet testet.
Ifølge tal fra Statens Serum Institut er der i Thisted Kommune registreret 26 tilfælde af coronavirus de seneste syv dage.
Nye tal fra Region Nordjylland viser, at 58% af alle indbyggere over 2 år i de syv nordjyske kommuner – Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø – er blevet testet.
Den nordjyske massetest fortsætter måneden ud.
Ovenstående tal i forbindelse massetestene gælder for perioden 7. november til og med 23. november.
Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland