Læserbrev: Thisted kommune og samfundssind

Læserbrev af
Ib Stanley, Nye Borgerlige

Den 11. november anmodede Nye Borgerlige om agtindsigt i, hvilke igangværende projekter Thisted kommune havde det overordnede ansvar for, da kommunen lukkede ned den 5. november. Den socialdemokratiske borgmester Ulla Vestergaard meldte ud, at vi alle i Thy skulle stå sammen og vise samfundssind i denne svære tid. Når man beder borgere og virksomheder om dette, mener vi i Nye Borgerlige, at kommunen skal være forgangsbillede.

Det stiller vi spørgsmålstegn ved, da kommunen øjensynligt ikke vil udlevere de oplysninger, vi har bedt om. Nye Borgerlige ville offentliggøre projekterne, så borgerne ved selvsyn kunne vurdere, om Thisted kommune udviste samfundssind. Det synes vi borgerne havde krav på.

Vi havde spurgt om, hvilke projekter, hvor projekterne foregik og hvem entreprenørerne var. Det har Thisted kommune ikke ønsket at svare på. Det, på trods af gentagne henvendelser og offentlighedsloven. Man har sågar heller ikke sendt et begrundet afslag, samt klagevejledning. Det er ikke forvaltningen værdi. Og hvis det er sådan det foregår når borgerne henvender sig til kommunen bliver der ryddet op efter næste valg hvis vi får mandat. Nu kan borgerne selv vurdere ud fra mailkorrespondancen, hvad de tror, der er op og ned, og hvad grunden er til, at Thisted kommune ikke ønsker at efterkomme vores anmodning om agtindsigt.

Den 20. november skriver Thisted kommune: ”Teknik og Erhverv henvendte sig fredag d. 6. november 2020 til samtlige entreprenører om, at kommunen ikke ønskede arbejder udført af borgere bosiddende udenfor kommunegrænsen. Det er pt uvis, hvor mange entreprenører, som kan varetage deres arbejde i Thisted kommune på forsvarligvis – Dette arbejdes der på at finde et overblik over”.

Men den 20. november var kommunen åben igen! Og dette overblik, som der omtales synes vi, I Nye Borgerlige, at kommunen skal offentliggøre, så borgere og virksomheder ved selvsyn kan se, kommunen har stået skulder ved skulder. Ikke bare i ord, men også i handlinger.

Den 23. november skriver Thisted kommune: ”Thisted Kommune har ikke stillet nogle byggeprojekter i bero. Det har været op til entreprenørerne, om de kunne varetage deres opgaver for Thisted kommune i forsvarlig stand. Som bekendt er der ikke længere projekter, der er bero stillede, da kommunen igen er åbnet”. Altså modsiger kommunen sig selv i forhold til svaret den 20. november.

Nu er det pludselig op til den enkelte entreprenør selv at afgøre, om de kunne varetage opgaven på forsvarlig vis. Det er således et spørgsmål om den enkeltes entreprenørs samfundssind, ikke kommunens samfundssind. Den fralægger man sig. Det står på skrift!

Endnu mere bekymrende er det endvidere, når kommunen i deres svar af 23. november skriver, at der ikke har været projekter, der har været indstillet og få ord senere skriver, at kommunen ikke længere har projekter, der er stillet i bero! Med al respekt virker det ikke, som om der er styr på det nede ved Klima, Miljø og Teknikudvalget.

Selvom vi i Nye Borgerlige sidder udenfor kommunalbestyrelsen vil vi på det skarpeste opfordre til, at det her bliver belyst, så man kan iværksætte nogle arbejdsstrukturer, der skal sikre at fremtidige projekter bliver gennemgået og eventuelt sat i bero, hvis kommunen igen skulle bliver lukket ned.

Alt andet er respektløs overfor de borgere og virksomheder, der netop viser samfundssind.

Privatfoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top