Arbejdsulykke i Thisted: 61-årig fløjet til Aalborg Universitetshospital

En 61-årig mand fra Thy blev mandag morgen fløjet til sygehuset i Aalborg efter en arbejdsulykke hos Thisted Auto- og Dækservice.

Ifølge Nordjyske var manden i gang med at udføre service på et stort dæk fra en landbrugsmaskine, da dækket pludselig eksploderede. En ambulance blev tilkaldt, men det blev hurtigt vurderet at mandens kvæstelser var så alvorlige, at han hurtigst muligt skulle flyves med helikopter til Aalborg.

Mandes pårørende er underrettet om ulykken, som nu skal undersøges nærmere af arbejdstilsynet. Ulykke skete ved 8-tiden.

Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top