Klimaalliancen Thy er en realitet

Adskillige aktører i Thy har underskrevet en aftale, der forpligtiger dem til at samarbejde om at finde grønne løsninger, der gør det muligt for Thy at leve op til ambitiøse klimamål.

Dermed er Klimaalliancen Thy en realitet.

Med alliancen går Thy forrest i forhold til at indfri det nationale mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030.

Partnerne i Klimaalliancen Thy er LandboThy, DI Thy/Mors, Thisted Vand, Port of Hanstholm, Thisted Kommune, Thisted Varmeforsyning og Thy-Mors Energi, som alle har underskrevet en samarbejdsaftale, hvori det fremgår, at de forpligtiger sig til:

– At identificere de bedste forudsætninger for, at virksomheder og borgere i Thy kan levere 70% CO2-reduktion på tværs af sektorer og skabe et Thy med et stærkt og innovativt erhvervsliv frem mod 2030.

Skal lære af hinanden
Helt lavpraktisk vil Klimaalliancen Thy i fællesskab kortlægge Thy’s klimapåvirkning. Alle partnere har en masse konkret viden fra deres eget fagområde, som andre partnere kan få stor gavn af. Ud fra den viden vil partnerne arbejde ambitiøst med at finde de lokale løsninger, der bedst kan nedbringe CO2-udledningen i Thy.

Det fortæller Ulla Vestergaard, der er borgmester i Thisted Kommune:

– Hvis vi skal kunne levere på den politiske ambition om at skabe væsentlige reduktioner på CO2-udledningen, er det afgørende, at vi skaber sammenhængende løsninger på tværs af sektorer. Klimaalliancen Thy er det helt rette set-up til at levere netop de løsninger, udtaler hun.

Foto: Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top