Nationalbanken til banker: Hold igen med at udbetale udbytte

De danske banker bør ikke betale udbytte til deres aktionærer på nuværende tidspunkt men i stedet gemme pengene på kistebunden.

Sådan lyder det fra Nationalbanken i sin halvårlige vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark.

Banken vurderer, at der vil komme flere konkurser og tab på udlån, når de statslige hjælpepakker på et tidspunkt bliver endeligt udfaset.

– Kreditinstitutterne er indtil nu sluppet nådigt igennem krisen. Men usikkerheden er fortsat meget stor, og institutterne bør være tilbageholdende med at planlægge udbyttebetalinger, skriver Nationalbanken.

I løbet af coronakrisen er bankerne fra regeringens side blevet opfordret til at ikke at udbetale udbytte til ejerne.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top