For første gang siden kravet om brug af mundbind på bl.a. værtshuse trådte i kraft, har lokalpolitiet i Thisted i weekenden haft bødeblokken fremme.
På trods af flere påtaler fra personalet på Bondestuen i Thisted nægtede en 22-årig mand at tage mundbind på, når han bevægede sig rundt på værtshuet. Til sidst fik personalet nok og ringede efter politiet.
Betjentene bortviste den 22-årige værtshusgæst og sigtede ham samtidig for ikke at bære mundbind et sted hvor det var påkrævet. Bøden for forseelsen løber op i 3.000 kroner.
Foto: Rigspolitiet