Den fremmede mand, som torsdag aften blev fundet siddende i en sofa hvor han drak øl, i en villa på Bødkervej i Hanstholm er blevet sendt ud af landet.
Det fortæller politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Manden blev anholdt og kørt til detentionen i Holstebro. Men på grund af sproglige udfordringer tog det lidt før man fandt ud af hvem han var:
– Det viste sig at at være en polak fra Tyskland, fortæller Jørgen Jensen.
Polakken blev løsladt fredag middag hvor han blev sendt med et tog til den dansk-tyske grænse. Polakken, som var kommet ind i villaen i Hanstholm gennem en ulåst dør har desuden fået en bøde på 1000 kroner.
Foto: Rigspolitiet