Ligaklubben FC Thy-Thisted Q har hentet den bare 17-årige forsvarspiller Sarah Kold til klubben. Hun er hentet hos ligarivalerne fra FC Nordsjælland.
– Vi har fulgt Sara gennem længere tid, skriver den nordvestjyske klub på sin hjemmeside.
Sarah Kold har fået sin fodboldopdragelse i Måbjerg IF, inden hun først valgte at flytte til Vildbjerg SF og dernæst til Viborg Q inden hun som 15-årig valgte at flytte til FC Nordsjælland, hvor hun det sidste halvandet år har gået på gymnasiet sideløbende med at have spillet fodbold på FC Nordsjællands U18DM hold.
Blandt spidskompetencerne nævnes hurtighed, overblik, styrke samt teknisk dygtig.
-I FC Thy-Thisted Q er det meningen at Sarah Kold det første halve år både skal træne med U18DM og ligatruppen. Processen har til formål langsom at modne hende til at indgå i ligatruppen i forhold til forårets slutspilskampe.
Landsholdsbejler
-Vi har sammen med Sarah lagt en udviklingsplan, hvor målet er at blive stamspiller i kvindeligaen i løbet af 1-1½ år. Vi glæder os til at være med til at udvikle Sarahs store talent, hvor målet også er at komme i betragtning til U19 landsholdet i løbet af det næste 1½ år, skriver klubben.
Sarah Kold fortæller selv om hendes valg:
– For mig er FC Thy- Thisted Q et naturligt næste skridt for mig, da deres set-up kan imødekomme de mål, jeg personligt har sat mig. Deres store fokus på min fremadrettede udvikling tiltaler mig meget og med den professionelle plan de har fremlagt, er det et perfekt match.
Sarah Kold starter op med træning i aften, og dermed har det når dagen er omme været en begivenhedsrig en af slagsen. Mandag morgen startede Sarah Kold nemlig i 2. G på Thisted Gymnasium.
Foto: FC Thy-Thisted Q