Nu kan de første +65-årige vaccineres mod corona

Region Nordjylland er klar til næste skridt for at udbrede vaccinen mod Covid-19. Tirsdag åbnes der for vaccination af borgere, som er +65 år, og som modtager pleje og praktisk bistand i eget hjem.

Udmeldingen fra Region Nordjylland kommer efter, at man mandag meldte ud, at man når denne uge er omme vil være i mål med at vaccinere alle plejehjemsbeboere i regionen.

Region Nordjylland dermed er klar til næste skridt for at udbrede vaccinen mod Covid-19.

Tidsbestillingen åbnede allerede mandag aften, og det er kun borgere, som modtager brev fra Sundhedsstyrelsen, der kan booke en tid.

Vaccination af borgere i risikogruppen fortsætter onsdag og torsdag, og det er kun muligt for et mindre antal borgere at blive vaccineret på vaccinationscentret i Aalborg, Håndværkervej 24C. Antallet af vacciner er nemlig begrænset i denne startfase, mens der stadig vaccineres beboere og personale på kommunale plejecentre.

Forventningen er dog, at det allerede i uge 2 er muligt at skrue op for flere vaccinationer til risikogruppen +65 år, som modtager personlig pleje eller praktisk bistand.

Fra næste uge vil der også være tider at få i vaccinationscentrene i Hjørring og Thisted.

Alle borgere i risikogruppen får besked i e-boks eller pr. brev, når man bliver tilbudt vaccination mod Covid-19. I brevet er der information om, hvornår man kan blive vaccineret, og hvordan der skal bestilles tid, hvis man selv skal bestille tid.

LÆS OGSÅ:

Region Nordjylland har vaccineret på alle plejehjem i denne uge

Foto: Lars Horn/Baghuset

Forfatter

Related posts

Top