Vaccinationen på plejecentrene i Thy er i fuld gang.
Tue von Påhlman, direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen i Thisted Kommune, fortæller, at der er modtaget vacciner til 442 beboere og 283 personale-ansatte.
Ifølge Region Nordjylland påbegynder man i næste uge for alvor at vaccinere næste gruppe af borgere – dvs. borgere som er fyldt 65 år og som modtager pleje og praktisk bistand i eget hjem
For Thisted Kommune drejer det sig om 414 borgere.
– Disse er meldt ind til States Serum Institut og vil herfra blive kontaktet via e-boks. Samtidigt er vi gået i gang med at se på hvordan vi håndterer opgaven med at transportere de borgere, der ikke selv kan klare transporten, lyder det fra Tue von Påhlman.
Imorgen starter vaccinationen af 257 beboere og 151 ansatte på plejecentrene på Mors. Den første, som bliver vaccineret er en beboer på Rolstruplund. Det første stik gives efter planen kl. 09.45.
LÆS OGSÅ:
Foto: Daniel Schludi/unsplash