En 19-årig kvinde fra Nykøbing er blevet sigtet for at flygte fra et færdselsuheld uden at give sig selv til kende.
Tirsdag eftermiddag kl. 13.45 bakkede hun i sin egen bil ind i en anden bil på Lidl’s parkeringsplads på Østerbakken i Thisted. Hun valgte efterfølgende at køre fra stedet. Men hvad hun ikke vidste var, at et vidne havde set episoden. Vidnet, som er en 18-årig kvinde fra Thy, tog et billede af den 19-åriges bil. Ud fra billedet var det ingen sag for politiet, at finde frem til den 19-årige flugtbilist.
– Rigtig godt klaret af vidnet, Det er kanon. Så stor ros til hende, lyder det onsdag morgen fra politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.
Bilen, som der blev bakket ind i, er ejet af en 60-årig mand fra Thy, og mon ikke også han er glad for, at den 18-årige thybo var opmærksom.
Foto: Politi.dk