Politiet kontaktes om ‘falske’ 500-kronesedler

På twitter fortæller Midt- og Vestjyllands Politi, mange borgere henvender sig om, at mulige falske 500 kr. sedler er i omløb i kredsen. Men:

– Det har vist sig i alle tilfælde at være nye 500 kr. sedler udstedt den 17. november 2020, skriver politiet og opfordrer til, at man besøger Nationalbankens hjemmeside, hvis man er i tvivl om ægtheden af en seddel.

I november sidste blev der sendt nye 500-kronesedler på gaden i Danmark – og det er altså dem, der muligvis er falske kopier af i omløb

– De kommende år vil også de andre sedler komme i nye udgaver. De nye sedler vil ligne de nuværende sedler meget, men der er små forskelle, skriver Nationalbanken på sin hjemmeside.

Sådan ser de nye 500-kronesedler ud.

Du genkender nemmest de nye 500-kronesedler ved at kigge efter den såkaldte vinduestråd, som er blevet lettere at få øje på. Det er en rød, stiplet linje, som nu er flyttet til forsiden med broen.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top