Antallet af vikarer i hjemmeplejen stiger – dog ikke på Mors

En større og større del af de medarbejdere, der hver dag tager sig af de ældre i kommunerne, er vikarer.

Siden 2015 er andelen af timelønnede i ældreplejen i kommunerne steget fra 15,8 procent til 18 procent i 2019, viser tal fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed.

– Det går i den helt forkerte retning. De ældre har brug for, at det er kendte medarbejdere, der kommer hver dag i stedet for skiftende vikarer, lyder det fra Mona Striib, forbundsformand for FOA.

– Det bliver sværere og sværere for kommunerne at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, men det er ikke holdbart, når man i stigende grad hyrer løstansatte vikarer i stedet for fast personale, siger hun en pressemeddelelse.

I Thisted Kommune var 15,3% af de social- og sundhedsansatte i 2019 timelønnede vikarer. Det er en stigning fra 13,1% i 2015. I Morsø Kommune er andelen af timelønnede vikarer til gengæld faldet fra 14,3 til 13,6% i samme periode.

I Struer Kommune er andelen af timelønnede vikarer steget fra 10,3 til 13,3%, mens der i Lemvig Kommune er sket et stigning på seks procentpoint til 23,8.

Klik her for at se fordelen i alle landets kommuner.

 

Forfatter

Related posts

Top