Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er tilbage fra sygeorlov.
Det oplyser Statsministeriet. Kollerup har lidt af et mavesår og har været på sygeorlov i en måned.
Mens Kollerup, valgt i Thisited-kredsen, har været ukampdygtig, har klimaminister Dan Jørgensen (S) været vikar i Erhvervsministeriet.
– Jeg er utroligt glad for nu igen, i dag, at være tilbage på arbejde i Erhvervsministeriet. For der er masser at tage fat på, skriver Simon Kollerup på facebook.
Kollerup er ikke den eneste minister, der vender tilbage på jobbet mandag. Også finansminister Nicolai Wammen (S) er tilbage efter at have været på forældreorlov.
Mens Wammen har været væk, agerede skatteminister Morten Bødskov (S) fungerende finansminister.
/ritzau/
Foto: Keld Navntoft