Tømrer ramt af batterisyre i øjet

En 20-årig tømrer fra Thy blev mandag morgen fløjet med helikopter til hospitalet i Aalborg efter et arbejdsuheld på Mors.

Den 20-årige, som er ansat ved Skinnerup Tømrer og Snedker, var kl. 8.30 ved at lade batteriet på en teleskoplæsser op, da batteriet pludselig eksploderede. I den forbindelse blev thyboen ramt af syre fra batteriet i det ene øje.

Lokalpolitiet i Thisted kunne tirsdag morgen ikke oplyse yderligere om mandens tilstand:

– Jeg ved ikke lige hvordan det ser ud, men jeg tror ikke det er så godt, lyder det fra politikommissær Jørgen Jensen.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge uheldet, der skete på en adresse på Blidstrupvej på Mors, nærmere.

Arkivfoto: Erik Shiøtt

Forfatter

Related posts

Top