Justering af hjælpepakker til selvstændige på plads

Et flertal i Folketinget har aftalt at forhøje loftet for kompensationen til selvstændige, der er ramt af nedlukningen på grund af coronapandemien.

Det skyldes blandt andet, at nedlukningen i anden omgang har været længere end ventet, og at mange selvstændige begynder at få svært ved betale de faste omkostninger.

– Restriktioner og hjælp skal naturligvis passe sammen. Det er afgørende for vores land, at vi holder fast og holder smitten nede nu, hvor vi kan se en smule lys for enden af tunnelen, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et kort pressemøde.

Selvstændige kan fremover søge om 30.000 kroner om måneden, og hvis de har ansatte kan de søge om 33.000 kroner om måneden.

Selvstændige kan søge, hvis de opfylder en række krav herunder mindst 30 procents nedgang i omsætning.

Der er afsat 9,5 milliarder kroner i kompensation til selvstændige.

Simon Kollerup vendte i går tilbage til Erhvervsministeriet efter en måned lang sygemelding grundet et mavesår.

/ritzau/

LÆS OGSÅ:

V kræver ens kompensationer til selvstændige og lønmodtagere

 

Forfatter

Related posts

Top