Smittetrykket i forhold til coronavirus er faldet yderligere på Mors.
Det viser de senest opdaterede tal fra Morsø Kommune, som to gange om ugen – mandag og torsdag – offentliggør områdeopdelte smittedata. Ifølge Morsø Kommune er der i perioden 9. februar til 15. februar registreret 10 nye smittetilfælde.
Det giver et incidenstal – antal smittede pr. 100.000 indbyggere – på 49,5. Det er et fald fra 64,3, som tallet i går lød fra Statens Serum Institut (SSI).
Morsø Kommune understreger dog, at der af og til forekommer mindre afvigelser mellem de tal Morsø Kommune får tilsendt direkte fra SSI og de offentliggjorte smittetal via SSI’s dashboard kl. 14.00.
Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland