Mors-Thy Håndbold ramt af ny skade

Mors-Thy Håndbold jagter stadig en plads i slutspillet i herrehåndbold-ligaen, men det er ingen hemmelighed at der er et stykke vej til det forjættede land.

Der resterer ganske vidst endnu seks kampe i grundspillet, hvilket betyder at der er 12 point at spille om. Mors-Thy Håndbold, der ligger på 12. pladsen har 4 point om til 8. pladsen, som udløser en billet til slutspillet.

Men de kort, som cheftræner Jonas Wille har at spille med er blevet svækket. Holdet anfører, stregspilleren Emil Bergholt, er nemlig blevet skadet. En skade i hans venstre hånd betyder, at han må nøjes med at kigge på fra sidelinjen den kommende tid. Det skriver Mors-Thy Håndbold på sin hjemmeside.

Desuden må holdet undvære en af sine andre helt store profiler Mads Hoxer Hangaard, der ligeledes er ude med en skade de kommende uger.

Mors-Thy Håndbold møder Skanderborg Håndbold på udebane i morgen aften kl. 20.

LÆS OGSÅ:

Bergholt forlader Mors-Thy Håndbold til fordel for Skjern Håndbold

 

Forfatter

Related posts

Top