Mors er endelig under bekymringsgrænsen

Morsø Kommune ikke længere at finde på sundhedsmyndighedernes bekymringsliste i forhold til smittetrykket med coronavirus.

I følge de seneste tal fra Statens Serum Institut, som senest er blevet opdateret onsdag eftermiddag, er der ikke blevet registreret et eneste nyt coronatilfælde de sidste fem dag. 4 personer er blevet konstateret smittet i løbet af den seneste uge, hvilket giver et incidenstal – antal smittede pr. 100.000 indbyggere – på 19,8.

Myndighedernes bekymringsgrænse starter ved et incidenstal på 20.

2.979 morsingboer er blevet test i løbet af den seneste uge. 0,13% af prøverne har været positive.

I Thisted Kommune er 24 personer blevet konstateret smittet i løbet af de seneste 7 dage. Det giver et incidenstal på 55,3. Det er er fald fra 57,6.

De seneste syv dage er 6.051 thyboer blevet testet. Det giver en positivprocent på 0,40.

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top