Morsingbo sigtet for besiddelse af kødøkse og store mængder stoffer

En 28-årig mand fra Mors skal formentlig en tur bag tremmer, efter politiet i weekenden igen fandt i besiddelse af både våben og en større mængde stoffer.

På Filtenborggade i Nykøbing kom den 28-årige kørende i en bil, da han søndag eftermiddag kl. 17.34 blev standset af politiet. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han er frakendt kørekortet. Desuden var han påvirket af euforiserende stoffer. Derudover var han i besiddelse af 3 gram skunk og 4 gram hash. I bilen fandt politiet også en kødøkse, og sigtede derfor også den 28-årige for overtrædelse af våbenloven.

I bilen sad en 21-årig mand fra Nykøbing som passager. Han blev sigtet for at være i besiddelse af 0,4 gram hash.

Efterfølgende ransagede politiet en adresse i Filtenborggade med tilknytning til den 28-årige. Her blev der fundet godt 100 gram amfetamin.

Fordi det langt fra er første gang morsingboen bliver fundet i besiddelse af store mængder stoffer, bliver han i dag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Grundlovsforhøret finder sted i Holstebro kl. 13.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top