Elektronikbrand i sommerhus afbrød familieferie

Nordjyllands Beredskab rykkede tirsdag aften kort efter kl. 21 ud til en melding om brand i et sommerhus på Tækkervej i Klitmøller.

Branden, som menes at være startet på grund af en korslutning i en varmepumpe, nåede dog aldrig for alvor at udvikle sig. Sommerhuset er dog blevet voldsomt røg- og sodskadet, skriver TV Midtvest.

Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden. Familien, der har lejet huset, havde selv pakket deres ting og forladt sommerhuset, da brandvæsnet nåede frem. De kan formentligt ikke fortsætte ferien.

Arkivfoto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top