Nykøbing Brandvæsen assisterede i Salling

Da der søndag aften udbrød brand på en industrivirksomhed på Nautrup Møllevej sydvest for Durup i Salling, måtte de lokale brandfolk bede om assistance fra både Skive og Nykøbing.

Falck Morsø sendte derfor en tankvogn afsted til branden, som havde fået fat i tagkonstruktionen over nogle kontorer. I tilknytning til virksomhedsbygningen var også en halmlade. Indsatsen fra brandfolkene handlede derfor i overvejende grad om at forhindre ilden i at sprede sig. Det skriver Skive Folkeblad.

Ilden, som brød ud hos Veng System A/S, som fremstiller ventilationsanlæg til svinestalde, kom under kontrol ved 21.30-tiden.

Årsagen til branden skal nu undersøges nærmere.

Arkivfoto: Falck Morsø

Forfatter

Related posts

Top