Mors-Thy Håndbold kæmper fortsat for slutspillet

Det har været nogle begivenhedsrige dage for Mors-Thy Håndbold, der i sidste uge offentliggjorde, at sportsdirektør Henrik Hedegaard var færdig i klubben. Samtidig meddelte klubben, at salgsdirektør Hans Peter Jarl Madsen fremover skulle varetage rollen som administrerende direktør for Mors-Thy Håndbold.

Nu gælder det så kampene på banen. I denne måned venter fire kampe, hvoraf den første spilles i aften på hjemmebane mod Fredericia HK. Kampen spilles i Nykøbing.

Teoretisk har begge hold stadig muligheden for at sikre sig en plads i slutspillet, og der er derfor ingen tvivl om, at der vil blive gået til stålet i aften.

– Fredericia er et hold, der godt kan lide at løbe, og som i mange kampe har rigtigt mange angreb. Det er et hold med god fysik, og som gerne vil slås og fighter hele kampen, så vi skal være klar fra start, lyder det fra Mors-Thy Håndblds anfører Emil Bergholt, der godt nok sidder ude med en skade for tiden.

Mors-Thy Håndbold ligger før kampen på 12. pladsen med 15 point for 21 kampe. Fredericia har 18 point for 20 kampe og ligger på 10. pladsen.

Der er kampstart i aften kl. 20.

LÆS OGSÅ:

HP bliver ny administrerende direktør i Mors-Thy Håndbold

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top