Med helt fremme når det gælder vaccination

Antallet af danskere, som bliver vaccineret for Covid 19, stiger dagligt.

På Mors er man så langt fremme at kommunen ligger på 3. pladsen på listen over de steder i landet, hvor flest er blevet færdigvaccineret. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Ud af de godt 20.000 indbyggere, der findes i Morsø Kommune er 1.120 færdigvaccineret svarende til 5,6% af befolkningen. Samtidig har godt 2.400 morsingboer fået det første af de i alt to vaccinestik. Det svarer til, at 12% er påbegyndt vaccinationen. På landsplan rækker det til en en 4. plads på listen over kommuner, hvor flest borgere har fået det første stik.

I Thisted Kommune gælder det for godt 4.000 af kommunens indbyggere, at de har fået første stik. Det svarer til 9,4% af befolkningen på 43.102 indbyggere.

1.406 thyboer er færdigvaccineret. Det svarer til 3,3% af thyboerne.

Overordnet set er Region Nordjylland det sted i landet, hvor man er længst fremme med at vaccinere indbyggerne.

På landsplan er næsten 200.000 danskere, svarende til 3,4% af befolkningen, færdigvaccineret.

Foto: Lene Pedersen

Forfatter

Related posts

Top