Antallet af nye smittetilfælde med coronavirus er igen stigende på Mors.
Således viser de seneste tal fra Statens Serum Institut, som i skrivende stund senest er opdateret søndag eftermiddag, at der i de foregående syv dage er registreret 8 nye smittetilfælde.
Det giver et incidenstal – antal smittede pr. 100.000 indbyggere – på 39,6.
I perioden er 3.903 morsingboer blevet testet enten med en PCR-test i svælget eller en via en næsepodning. 0,2% af testene har vist sig at være positive.
I Thisted Kommune er der i løbet af den seneste uge registreret 38 nye smittetilfælde. Det resulterer i et incidenstal på 87,6, som lige nu er det højeste i Region Nordjylland.
9.071 thyboer er i den forgangne uge blevet testet. Positivprocenten ligger på 0,42.
Foto: Line Bloch Klostergaard