I dag hæves forsamlingsloftet for udendørsarrangementer til 10 personer. Men loftet på 5 personer gælder stadig for arrangementer, der foregår indendørs.
Restriktionerne til trods forventer hver tredje dansker, at deltage i indendørs arrangementer såsom påskefrokoster med mere end fem personer. Det viser en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken.
I målingen svarer 33% af de adspurgte, at de erklærer sig helt eller overvejende enige i spørgsmålet om, hvorvidt de forventer at “deltage i en påskefrokost eller lignende indendørs arrangementer i påsken med deltagelse af mere end fem personer”. Det skriver TV Midtvest.
Samtidig svarer halvdelen, at de ikke vil deltage i arrangementer med mere end fem personer.
Det kan være med til at sætte gang i en ny stigning i antallet af coroasmittede, advarer flere eksperter.
– Det, vi kan risikere, hvis der sker en større smittespredning før påske, er, at det kan påvirke de åbninger, som man kan foretage efter påske, siger Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet
– Hvis folk på eget initiativ laver “private genåbninger”, jamen så æder det af forudsætningerne for at få en større genåbning.