Mangedobbelt Lotto-millionær har meldt sig

Lørdag den 6. februar blev en lottokupon købt i SuperBrugsen i Thisted 6.336.906 kroner værd.

Et par dage efter havde vinderen endnu ikke henvendt sig til Danske Spil, hvilket gjorde at thyboerne blev opfodret til at få tjekket deres kupon. Nu viser det sig, at vinderen har meldt sig til Danske Spil. Det skete tilbage i midten af februar.

Vedkommende ønsker at være anonym, men Camilla Cornelius, senior kommunikations-og presserådgiver hos Danske Spil, bekræfter over for LimfjordUpdate.dk, at der er tale om en lokal vinder.

– Vinderen har haft kontakt med kundecentret hos Danske Spil og har fået rådgivning af en af Danske Spils uafhængige millionærrådgivere, fortæller hun.

Chancen for at vinde i 1. præmien Lotto er i følge Danske Spil 1 til 8.347.680 pr. købt række.

Arkivfoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top