Danske designklassikere i er lige nu i høj kurs blandt indbrudstyve.
I nat kl. 01.23 anmeldte en sommerhusejer fra Middelfart, at der havde været indbrud i vedkommendes sommerhus på Mombak i Klitmøller. Politiet sendte en patrulje afsted, som kunne konstatere, at der var blevet stjålet 9 stk. Folkestolen af Børge Mogensen.
Tyvene har skaffet sig adgang til huset ved at brække et vindue op.
Det er anden gang inden for kort tid, at tyve stjæler designmøbler fra et sommerhus i Klitmøller. På et tidspunkt mellem den 13. og 16. marts blev der stjålet 6 stk. af samme type stol fra et fritidshus på Ajs Mølls Vej. Stolene havde en værdi af 23.400 kroner.
Foto: Niclas Jessen