Selvom både Mors-Thy Håndbold og cheftræner Jonas Wille selv har afkræftet, at nordmanden er på vej væk fra klubben, puster et overraskende trænerfarvel i kvindeligaen nyt liv i rygterne.
Efter fire sæsoner i spidsen for Randers HK’s damehold stopper Niels Agesen som cheftræner med udgangen af denne sæson. I følge en pressemeddelelse har Niels Agesen har fået et jobtilbud, han har valgt at tage imod.
Det fremgår ikke, hvad det er for et job, Niels Agesen har sagt ja til, men at han i det kan få nye muligheder for at videreudvikle sine trænerkompetencer.
Randers HK oplyser, at der, da Agesens kontrakt blev forlænget til 2025, blev indgået en aftale om, at klubben ikke ville stå i vejen for hans trænerambitioner.
I følge Amtsavisen kan Mors-Thy Håndbold meget vel blive hans nye arbejdsgiver.
Mors-Thy Håndbolds nuværende træner Jonas Wille blev i starten af måneden i flere medier sat i forbindelse med den svenske ligaklub IFK Kristianstad.
– Jeg skal ingen steder, lød det dengang fra Jonas Wille, der overfor Nordjyske understregede, at han havde i sine at fuldende sin kontrakt med Mors-Thy Håndbold.
Wille afviser -igen
I en SMS til redaktionen skriver Jonas Wille mandag aften:
– Såvidt jeg ved, så har jeg fortsat kontrakt med Mors-Thy næste sæson.
Normandens kontrakt udløber sommeren 2023. Han fastholder, at han ingen planer har om ikke at fuldende den kontrakt.
Redaktionen har mandag aften forsøgt at få en kommentar fra både Niels Agensen selv samt administrerende direktør i Mors-Thy Håndbold Hans Peter Jarl Madsen. Ingen af dem er dog i skrivende stund vendt tilbage på vores henvendelse.
LÆS OGSÅ:
Foto: Mors-Thy Håndbold