Syv procent af lønmodtagere har følt sig mobbet af kolleger

7,3 procent af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked har det sidste år følt, at de er blevet mobbet af ledere eller kolleger.

Samtidig har omkring seks procent følt sig udsat for diskrimination på arbejdspladsen, mens omkring to procent har følt sig udsat for seksuel chikane.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for Beskæftigelsesministeriet.

– Det er værd at hæfte sig ved, at vi desværre har et arbejdsmarked, hvor for mange går på arbejde uden at trives ordentligt og oplever at blive enten krænket, mobbet eller diskrimineret.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, og det skal vi grundlæggende tage et opgør med, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Undersøgelsen er gennemført i november 2020. Den har svar fra 7689 repræsentativt udvalgte lønmodtagere mellem 18 og 64 år.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top