Politiet blev tippet om narkopåvirkede lastbilchauffører

Det var et tip der ledte politiet på sporet af to narkopåvirkede lastbilchauffører, som natten til i går blev bragt til standsning ved Oddesundbroen, da de tonstunge køretøjer var på vej til Thy.

De to Scania-lastbiler blev standset kl. 02.28.

Den ene chauffør, en 25-årig mand, viste sig at være påvirket af cannabis, mens den anden, en 23-årig mand, var påvirket af både amfetamin og kokain. Det skriver TV Midtvest.

– Det er jo ikke hensigtsmæssigt at køre med euforiserende stoffer i blodet. Slet ikke med store tonstunge lastbiler, fastslår politikommissær Knud Gramstrup Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro og fortsætter:

– Det er skræmmende og strider mod al færdselssikkerhed.

Blodprøver af de to chauffører, som kommer fra den samme by i Thy, skal nu være med til afgøre hvilken konsekvens narkokørslen får.

LÆS OGSÅ:

To lastbilchauffører påvirket af stoffer under kørslen

Foto: Politi.dk

 

Forfatter

Related posts

Top