Over halvvejs til målet om 1000 flere sygeplejersker

I januar måned sidste år indgik regeringen og Dansk Regioner en aftale, som skulle øge antallet af sygeplejersker på somatiske og psykiatriske sygehuse med 500 i 2020 og yderligere 500 i 2021, så der samlet sker en forøgelse på 1.000 sygeplejersker i løbet af i år

En ny opgørelse af antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker viser, at der er sket en stigning på 810 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal sidste år. Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

– Det er rigtig godt, at tallene viser, at vi som sundhedsvæsen kan tiltrække og fastholde sygeplejerskerne på vores mange hospitaler. Det er vigtigt at understrege, at målet om at ansætte 1000 flere sygeplejersker er bare et af flere tiltag, der skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen som arbejdsplads, og det er alt sammen noget, som vi løbende følger op på, siger næstformand for Danske Regioner Ulla Astman (S), der også er regionsrådsformand i Nordjylland.

En del af stigningen i antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker skyldes en stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede medicinstuderende. Baggrunden herfor er bl.a. regionernes håndtering af COVID-19-relaterede opgaver.

Ud af de 810 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker udgør medicinstuderende 226. Ses der bort fra de medicinstuderende, har der været en stigning på 584 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020.

Foto: Lasse Høj Nielsen, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top