Foreløbige tal tyder på yderligere fald i smitten

Noget tyder på, at smittetallene i forhold til coronavirus på Mors falder yderligere.

Foreløbige tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som Morsø Kommune har offentliggjort torsdag formiddag, viser, at der for perioden 9. april til 15. april er konstateret i alt seks smittetilælde.

Derved falder incidensen, som angiver antal smittede pr. 100.000 indbyggere i løbet af de seneste syv dage, til 29,7.

Morsø Kommune understreger, at der kan forekomme mindre afvigelser mellem de tal kommunen får tilsendt direkte fra Styrelsen for Patientsikkerhed og de offentliggjorte smittetal via Statens Serum Institut’s dashboard kl. 14.00, dels med baggrund i tidspunkt for opdatering af data og grundet falske positive test.

Da tallene fra Statens Serum Institut blev offentliggjort onsdag eftermiddag lå incidensen på Mors på 39,8 for 8 ny-konstaterede smittetilfælde.

Forfatter

Related posts

Top