Tiden med corona i Danmark kan aflæses direkte i driftsudgifterne hos både kommuner og regioner.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker blandt andet over kommuner og regioners foreløbige og endelige årsregnskaber.

For kommunerne var de samlede nettodriftsudgifter i 2020 på 368,3 milliarder kroner. Det er 4,8 procent eller 16,8 milliarder kroner mere end i 2019.

Stigningen skal ses i lyset af, at kommunerne og regeringen med økonomiaftalen fra maj 2020 har ønsket at fastholde kommunernes serviceniveau på trods af konsekvenserne af nedlukningerne i forbindelse med coronapandemien. Konsekvenserne har eksempelvis været øgede udgifter til arbejdsløshedspenge.

I 2020 er kommunernes udgifter til kontante ydelser således steget med 5,3 milliarder kroner til 39,9 milliarder kroner. Stigningen svarer til 32 procent af stigningen i kommunernes samlede nettodriftsudgifter.

For regionerne er nettodriftsudgifterne i 2020 endt på 123,5 milliarder kroner. Det er 5,4 procent mere end i 2019. Regionernes udgifter går primært til sundhedssektoren og drift af sygehusene.

For både regioner og kommuner er det i sig selv ikke bekymrende, at der har været stigende udgifter sidste år.

Det er nemlig håndterbart, siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer. Han understreger dog, at det er vigtigt, at det højere udgiftsniveau ikke låser sig fast, i takt med at coronakrisen ebber ud.

– Vi må ikke ender der, hvor coronakrisen efterlader et permanent højere udgiftsniveau hos kommunerne og regionerne. Der bør være et skarpt fokus på igen at nedbringe udgifterne og øge produktiviteten i den offentlige sektor, i takt med at coronakrisen ebber ud, siger Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

En måde at nedbringe udgifterne vil ifølge cheføkonomen være at nedbringe antallet af medarbejdere i den offentlige sektor.

Det skal ses i lyset af, at den offentlige beskæftigelse under coronakrisen er steget med hele 22.500 personer.

/ritzau/

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland