Læserbrev af
Ingerliva Friiø, Bjergby Mors.

Da jeg læste, om at borgere på socialområdet i Morsø kommune i højere grad skal klare sig selv, fik jeg kaffen galt i halsen.

Morsø kommune vil have fokus på, “Hvad kan du selv lære at klare” udtaler Henning Sørensen til Kun Mors. Det er der jo ingen, der vil argumentere imod, at medarbejderne i socialpsykiatrien i samarbejde med borgeren skal arbejde på.

Men det så ophører min enighed også med socialudvalgsformanden.

Allerførst undrer jeg mig over, at Morsø Kommune mener, at de frivillige i f.eks. Sind-huset, Perlen og Limfjordens idrætsforening vil kunne varetage de funktioner, som uddannede fagpersonale i aktivitetscenteret udfører i dag.

Det kan jeg slet ikke i min kaffedrikning få til at passe sammen med de problematikker, som brugerne af Aktivitetscentret står i. Kan de aktiviteter varetages af frivillig arbejdskraft?

Ikke efter min mening. Frivillige organisationer er et supplement til det, som socialpsykiatrien skal løfte.

Dernæst vil borgere, der gør brug af nogle aktiviteter, som frivillige skaber, ifølge denne nye tilgang, blive sluset ud af de kommunale aktivitetsstøttemuligheder. Det strider imod mine grundlovssikret frihedsværdier, hvor vi som borgere kan organisere os af lyst og interesse, uden det får konsekvenser omkring de ydelser, som vi lovsmæssigt er sikret.

Har socialudvalget været i dialog med bestyrelsen af f.eks. Sindhuset, Perlen og Limfjordens Idrætsforening for at høre, om der er kapacitet til at “overtage” den service, som borgerne modtager fra kommunen?

Jeg har haft min gang i Sind huset, både som tidligere psykiatribruger og som suppleant i bestyrelsen af Sind huset, og har kun stor ros for, hvad de formår ad frivillig vej med få midler og fysiske rammer, der ikke er optimale. Vil kommunen nu opkvalificere, så de fysiske rammer bliver bedre, så Sind huset kan rumme flere brugere af huset?

Da jeg ved, at Sind huset har svært ved at rekruttere frivillige, vil jeg igen spørge Henning Sørensen, om han kan garantere flere frivillige?

Jeg kan blive bekymret for, at de sindslidende i Sind huset vil vælge ikke at komme, hvis der bliver for fyldt i lokalerne og der ikke er “personale” nok til at imødekomme det, som Sind huset i dag står for, med det til følge, at deres psykiske tilstand bliver forværret.

Nu går jeg i Sindhuset og drikker kaffe og fortæller brugerne om deres rettigheder.