Fremover klares de brækkede knogler i Thisted

Med de 3,9 millioner kroner, som Region Nordjylland har besluttet at tilføre ortopædkirurgisk afdeling på sygehuset i Thisted, skal nordvestjyderne ikke længere til Aalborg for at få ordnet sine brækkede knogler, sådan som det ellers er tilfældet i dag.

– Vi er super glade for, at vi kan tilbyde vores borgere at blive behandlet tættere på dem selv, så de ikke skal ud på en lang køretur, hvis uheldet har været ude, siger Ulla Astman, der er regionrådsformand i Region Nordjylland, til TV Midtvest.

De små 4 millioner kroner kommer til at gå til lønninger af yderligere personale, og det er netop tilførslen af flere hænder, der gør det muligt at behandle flere patienter på ortopædkirurgisk afdeling på sygehuset i Thisted.

– Det er jo ikke fordi, man går og håber på at få et knoglebrud, men forhåbentlig vil det være til gavn for borgerne, siger regionrådsformanden.

LÆS OGSÅ:

Penge til akut ortopædkirurgi i Thisted

 

Forfatter

Related posts

Top