1,7 tons affald fjernet fra naturen i Thy og på Mors

Der blev fundet masser af takeaway-emballage, engangsmundbind og andet skrald, da børn og voksne i hele landet deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling i forrige uge.

Nu er det indsamlede affald gjort op.

På Mors blev der fjernet 184 kilo affald fra naturen. Desuden blev der fundet 97 éngangsmundbind samt i alt 191 øl- og sodavandsdåser hvoraf godt 120 af dem var uden pant.

I Thy blev der fjernet lidt over halvandet ton affald. 137 éngangmundbind blev samlet op og 208 dåser blev fjernet. 129 af dem var dåser med pant.

På landsplan blev der blandt andet fundet 120.000 stykker takeaway-emballage, 52.000 engangsmundbind og 87.000 dåser.

I alt fik indsamlerne fjernet mere end 167 ton affald fra natur, gader og stræder. Til sammenligning blev der i 2019 samlet 156 ton affald.

Foto: Danmarks Naturfredningsforening

Forfatter

Related posts

Top