Hoxer udråbes som den nye Gidsel

Mors-Thy Håndbold’s Mads Hoxer gjorde det så godt i sin landsholdsdebut forleden, at roserne stadig vælter ned over bagspilleren.

Flere eksperter forudser, at Hoxer meget vel kan gå hen og blive den nye Mathias Gidsel, der ved VM i Egypten tog hele Håndbolddanmark med storm

– Der går ikke lang tid, før han er en fast del af det danske A-landshold. Når vi rammer VM-kvalen næste gang, så kunne Hoxer godt være en del af truppen på bekostning af Øris. Nu har vi fundet Gidsel, som var den helt store åbenbaring til det seneste VM, og så kan vi passende opfinde en ny til det næste, siger håndboldekspert Claus Møller Jakobsen til TV2 Sport.

En anden håndboldekspert, Daniel Svensson, supplerer:

– Jeg synes, at han står som den næste i rækkefølgen på højre back efter Gidsel og Øris. Jeg forventer mig meget af Mads Hoxer, men det kræver, at han kommer op og spiller nogle internationale kampe og prøver noget mere. Og der skal han til Aalborg og prøve det med dem på et tidspunkt, siger TV 2 SPORTs ekspert Daniel Svensson.

Netop Aalborg er Mads Hoxer blevet rygtet til den seneste tid. TV2 Sport mener at vide, at Hoxer skifter Mors-Thy Håndbold ud med Aalborg fra næste sommer.

Hoxer har kontrakt Mors-Thy Håndbold indtil sommeren 2023.

Foto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter
Tags

Related posts

Top